Fastelavn
Vi pynter op, og børnene laver fastelavnsris - og så holder vi en stor fastelavnsfest, hvor både børn, søskende, forældre og bedsteforældre inviteres med.
Bamsefest
Børnene inviterer yndlingsbamsen med til en festlig dag med bamsekage og bamselege.
Bedsteforældredag
Børnene inviterer bedsteforældrene til at komme og hygge - samt plante en medbragt blomst, så legepladsen bliver forårsklar.
Påskefrokost
Vi pynter op med børnenes hjemmelavede påskepynt, og der er stor påskebuffet.
Arbejdsdag
I Skovbrynet inviterer vi til arbejdsdag med efterfølgende hygge og fælles spisning.
Koloni
Hvert år i maj tager børnehaven på koloni på Delbakkegaard Lejrskole og Feriekoloni på Langeland. Vi leger, spiller bold - og der er både bålsted, sandkasse sat mulighed for at ride på heste. Stranden og havnen er også i gåafstand.
Sommerfest
Vi inviterer Skovbrynet børn, søskende og forældre til hyggeligt samvær. Vi går til stranden, hygger og leger. Bagefter griller og spiser vi sammen.
Julehygge
Vi slår dørene op til julefest, hvor børn med familie inviteres. I juleværkstederne kan der bl.a. laves julepynt og havregrynskugler.
Et lokalt band spiller op til dans, og der er æbleskiver til alle.
Julefrokost
Vuggestuen spiser i alrummet, og børnehaven får som regel mulighed for at tage på rigtig restaurant.
Juletræsfest
Som afslutning på året inviterer vi børn, forældre, søskende og bedsteforældre til juletræsfest på Hotel Nyborg Strand. Vi synger sange, danser om juletræet og spiser æbleskiver. Og så får vi en helt speciel gæst på besøg!